top of page

Om Næsgaarden

Når man går ind gennem porten i den gamle gård fra 1749, er det som om, historiestøvet drysser ned over en, og der skabes en helt særlig stemning og ro.

Hovedparten af sommergæsterne på pensionatet, er gæster, der er kommet gennem mange år, og de skaber en stemning af at være kommet hjem. En stemning der smitter, og hurtigt inkluderer nye gæster. 

 

Dit værelse er dit private mens du bor her, og alle værelser har eget bad. Vi skifter gerne dine håndklæder dagligt efter ønske, da gården er gammel, og da der bl.a. ikke er moderne funktioner såsom varme i gulvet, så ved vi, at det nogle dage kan være svært at tørre, og vi hjælper med glæde. Vi kommer ikke på værelserne dagligt, fordi de fleste af vores gæster ønsker, at det er deres domæne. Er du dog hos os i længere tid, så kommer vi gerne og gør rent midtvejs, så gulvene igen bliver fri for strandsand, og badeværelserne skinner. 

 

Det er vigtigt for os, at ferien bliver bedst for alle. Vi bestræber os derfor på at gå langt for at hjælpe dig. Vi har mulighed for ekstra opredninger, da der både er babydyner, juniordyner, børnesenge og højstole. Nogle værelser er større og andre er små. Vi anbefaler derfor ikke altid en opredning, da det giver meget lidt plads, men det er afgjort ikke det samme, som at det ikke er en mulighed.  

 

Der findes tre haver på Næsgaarden. En forhave, hvor vi serverer din morgenmad, hvor der findes legetøj og spil både til havehygge og bordet. Der findes også blade og bøger til alle aldre, samt et stort blødt tæppe til at ligge på, mens du læser (eller sover). I midten finder du gårdspladsen, her finder du vores to grill/blåfade, som er oplagt til aftenhygge og mad af egen tilberedning. 

På bagsiden er der endnu en skøn have med gamle frugttræer og masser af hyggelige kroge for både store og små, også her kan man nyde sin egen mad, eller en omgang kort over et glas kold vin eller friskbrygget kaffe. 

I hovedbygningen findes der WiFi, så har du brug for at google lidt om turen, er du altid velkommen til at sætte dig ved det gale skrivebord og kigge ud over havet.

bottom of page